apr1

Søndagsvejr

Posted on by
Søndagsvejr

Det er gråt. Det er søndagsvejr i dag. Men inde i mig titter solen frem. Forude venter kun tre arbejdsdage, og så har jeg påskeferie i 11 dage. Min weekend er blevet brugt på den allerbedste måde. Med kys og drømme og grin. Livet er altså en gave, selv om vi ikke altid kan få øje på det.

I nat drømte jeg om min mor. Det er snart 11 måneder siden, hun døde. På mors dag. Jeg drømte, at hun havde fået det bedre, og at jeg lige kunne nå at se hende en gang til. Der var noget vemodigt over drømmen. For jeg vidste jo, at det kun var et spørgsmål om tid, før hun forlod os. Men hun havde det tilsyneladende godt, og hun var i hvert fald i godt humør. Puha, hvor jeg savner hende og hendes skøre verden. Hun har ganske vist efterladt lidt af sig selv til os alle sammen. I form af knapper, blonder, habengut og tingeltangel. Vi har alle sammen fået noget “med hjem”, men den vigtigste arv er stoltheden og den sociale bevidsthed.

Sorgen er ved at finde sin plads. Og når foråret rigtigt kommer, tager vi hul på anden del af oprydningen. Den del, der handler om de tusindvis af ting, hun havde samlet i Butik 6′eren på Englandsvej og hjemme i privaten. Det bliver nok noget med et garagesalg. Eller to. Tak mor. Fordi du gav mig livet og troen på det gode i alle mennesker.

God søndag.

apr13

Afklaret

Posted on by
Afklaret

Endnu en dejlig eftermiddag i Hvidovre er forbi. En eftermiddag, hvor mor og jeg fik ordnet verdenssituationen og snakket om livet og døden. Mor er afklaret, siger hun, og spørger sig selv, om det er normalt at have det sådan. Eller om hun burde være bange og trist og i fornægtelse?

Jeg tror godt, det kan lade sig gøre at blive afklaret omkring sin egen død. Men først når man indser og accepterer, at den er kommet for at blive.

Det er på en måde befriende at tale med mor om døden. Det letter og giver plads til livet. Når vi prøver at undertrykke døden, insisterer den på at komme frem i lyset. Og så begynder den at gnave huller indeni. Når vi byder den velkommen og giver plads til den, føles den lettere. Alting føles lettere, når man har nogen at tale med. Og mor fik som sædvanlig fornyet energi af besøget, og af at få lov til at tale om det, der fylder. Det var en dejlig onsdag eftermiddag. En af dem, jeg ikke vil bytte. En af dem, jeg vil gemme i min hukommelse for altid.

mar31

Regnvejrstanker

Posted on by
Regnvejrstanker

Der er noget smukt og stille ved regnvejr. Det indbyder til eftertænksomhed og tanker under en paraply, mens benene bare går af sig selv. Det kan gøre godt, når man lige har tilbragt tre timer på et hospital og været tilskuer til liv, der langsomt ebber ud. Hospitalsstuer med mennesker, der har masser af historier at fortælle, men ikke lang tid at fortælle dem i. Mennesker, der ikke kan spise noget. Og som næsten ikke kan holde sig vågne. Og deres pårørende, der våger ved fodenden. Og sygeplejerskerne, der hele tiden skifter navn, og spørger, om de skal slukke lyset, og spørger, om mor har set trækfuglene udenfor vinduet. Mor har ikke set nogen trækfugle. Hun har set min mormor og min far, siger hun. De er begge døde.

Det var lidt svært at kysse farvel i dag.

mar26

Garn!!!

Posted on by
Garn!!!

Jeg har aldrig i mit liv set så meget garn på én gang, som jeg så i dag hjemme hos mor. Jeg var der for at finde nogle varer frem til hendes kunder på QXL, og hold nu op…! På et tidspunkt overvejede hun vistnok at blive forhandler, men det blev ved tanken. Nu ligger det i stedet dér. På 2. sal. I hendes ikke særlig store lejlighed. Der ligger nok… slag på tasken… 1.000 nøgler garn. Så hvis du kender nogen, der kender nogen, der elsker at strikke. Så send mig en besked. Jeg har fået mors tilladelse til at sælge det billigt :0) Og fået lov til at tage det, jeg selv skal bruge. Men man kan blive helt handlingslammet, når der er så meget at vælge mellem.

mar24

Musikken i mit liv

Posted on by
Musikken i mit liv

Lige nu sidder jeg og lytter til et gammelt Train-nummer fra Drops of Jupiter cd’en. Musikken fører mig tilbage til min gode studietid i 00′erne. Dagene, hvor jeg sad sammen med verdens bedste diskussionspartner, Mette, og vendte og drejede ordene og prøvede at forstå. Det var tider! Og nu synger Cornelis Vreeswijk for mig på drævende svensk. Minder om en rødmalet, svensk barndomsidyl popper op til overfladen. Jeg plejer at sige, jeg voksede op i Småland sammen med Emil og Pippi. Min barndoms helte :0). AC DC vrænger guitarsoloer ud af de små højtalere og hensætter mig til et sted i 80′erne, da jeg hang ud med drengene Risbo, mest i deres store hus på Gl. Køge Landevej. Der blev festet igennem og givet mange luftguitarkoncerter. Christian var god, men Benny var også ret ferm til det, og Michael… Lars H.U.G. lukker morgenkoncerten med en kærlig hilsen til min eksmand på Grønland.

Musikken gør mig glad og minder mig om, at der er andet i livet end hospitaler og sygdom. Tak for hjælpen, musik :0)

mar22

Familien samlet

Posted on by
Familien samlet

Det var lidt overvældende i går på Herlev hospital. Men mest på den gode måde. Da jeg nærmede mig stue 24 der på 17. sal, så jeg silhouetterne af min dejlige familie. Samlet. Det er den god til, sådan at samle sig, når et af dens medlemmer har brug for den. Der var knus at hente og trøst i luften, og det kan man nok behøve, når ens mor ligger der. Hun har fået enestue nu, med udsigt over Herlev, der endnu ikke har smidt den gråbrune vinterfrakke. Så sad vi der, og skiftevis grinede og græd. Mor fandt en rest energi frem, og jeg blev der i 3 1/2 time. Dejlig eftermiddag.

mar20

Mens vi venter på foråret…

Posted on by
Mens vi venter på foråret…

Min mor er syg. Sådan for alvor. Udenfor skinner solen, og mor ønsker sig at få foråret med. Det håber jeg også, hun får. Ikke fra en hospitalsseng på Hvidovre eller Herlev, men hjemme fra sin stue med kig til haven, der står på spring og forsikrer hende om, at livet fortsætter, selv om hun ikke er her mere. For det gør det jo. Det bliver svært for en stund, men jeg har oplevet det før på min egen krop, og set det ske i andre familier. Langsomt genvinder livet det tabte terræn, og vi kan grine igen.

Det er en svær tid for os allesammen lige nu. Mor, der venter på slutningen og glæder sig til at blive fri for smerterne. Os andre, der skal tage afsked. Søde mor, du kommer til at mangle. Jeg elsker dig.

mar18

Alle gode gange tre

Posted on by
Alle gode gange tre

Nu går den ikke længere! Det kribler i fingrene og klør mentalt, når jeg ikke har skrevet noget i lang tid. Jeg har savnet at blogge om stort og småt. Om livet som jeg ser det, om ordene jeg hører, og om tingene der sker i verden. Både den store verden og den lille, helt tæt på. Nu har jeg taget første spadestik til min tredje blog. Og denne gang har jeg tænkt mig at blive hængende. Velkommen (tilbage)!