Vi bygger hemse i hele Danmark
Hvem er vi?
Vi er en håndfuld arkitektstuderende fra Aarhus Arkitektskole og Det Kongelige Akademi i København, med en stor passion for design, gode materialer og integrerede løsninger!
Vi har siden 2022 tegnet og opført mere end 60 spændende hemse, hvilket har givet os rigtig meget viden om, hvordan den perfekte hems spiller sammen med det rum den indgår i.
Vi ser hvert enkelt projekt som en arkitektonisk opgave og som en mulighed for at blive endnu dygtigere til at lytte til jeres behov og rådgive jer gennem hele designprocessen!
Med vores stærke arkitektfaglige fundament kommer vi ud og 3D-scanner jeres rum og udvikler hemsens design i realtid sammen med jer. Det skaber en transparent proces, hvor I er tæt på beslutningerne, og hvor alle mål og detaljer bliver præcist afstemt fra start.
Prisen får I også med det samme takket være vores automatiske prisberegner.
Vi samarbejder med professionelle tømrere for at kunne tilbyde vores hemse i hele landet og det vil typisk være dem, der står for montagen af hemsen afhængigt af sæson og travlhed.
Hvad siger vores kunder?
“Johan fra hemsen.dk var forbi og bygge en hems i vores hus i efteråret 2022, som i dag fungerer som overnatning for gæster og som hyggekrog, når nevøer og niecer kommer på besøg. Hemsen er virkelig pænt lavet, meget stilren og flot design. Derudover er servicen i top hos Johan, som er en utrolig venlig og behagelig fyr, som man bare ønsker det bedste for.
Alt i alt en rigtig god oplevelse!”
— Stine & Michael Mærsk-Møller
"Johan og Emil fra hemsen.dk besøgte os i starten af december 2022. Resultatet blev en flot og veludført hems i egetræ til vores ældste. Lige fra vores første forespørgsel via hemsen.dk, har dialogen med Johan og processen ift. opmåling, materialevalg m.v. været fuldstændig ukompliceret. Selve opførelsen forløb fuldstændig upåklageligt og Johan og Emil kærede sig om detaljerne og oprydningen. Vi er superglade for det endelige resultat og forventer snart, at lillesøster ønsker sig en magen til."
— Katrine & Christian Krogslund
“For et år siden, så jeg denne fantastiske seng af eg med smukke fingertappede samlinger, men ak, den var for lille! Alligevel henvendte jeg mig for at rose håndværket og så viste det sig, at Johan selv havde bygget den smukke seng og tilbød, at bygge en til os på mål. Johan er helt utrolig professionel, lydhør og løsningsorientret. Da vi kom hjem fra ferie 3 uger efter, kom Johan og samlede den smukkeste egetræsseng og gav den bivoks. Vi har fået så mange komplimenter for Klitmøllersengen - den er simpelthen så smuk. Vi kan varmt anbefale Johan og Hemsen.dk - vi håber, han vil bygge mere for os i fremtiden!”
— Mikkel Friis-Holm
"Vi fik lavet en smuk trappe med lameller i eg, en reol og skabe under trappen til vores mezzanin. Vi er utrolig glade for resultatet. Vi fik desuden lavet tegninger med mål og smarte tilføjelser til vores ide hvilket gjorde os meget trygge i processen. Opgaven var ret kompliceret men den blev perfekt løst. Johan fra hemsen.dk er en meget sød og dygtig fyr som passede godt på vores hjem under arbejdet.
Vi kan klart anbefale hemsen.dk"
— Jakob Ingels
Hvordan bygger vi jeres hems?
Her kan du se, hvordan vi bygger din hems med lamelbund til madras.
Vi tager dig med hele vejen fra forberedelse af materialerne og til hemsen er monteret hos jer.
Videoen er optaget på Frederiksberg i 2022.
Her kan du se, hvordan vi bygger din hems med gulv i massiv egetræ.
Vi viser hele processen med at sætte hemsen op og hvordan vi samarbejder med elektriker for at indbygge stikkontakter og spots i den fine hems.
Videoen er optaget på Aarhus Ø i 2023.
Skal vi bygge din hems?
Kontakt os og modtag et uforpligtende prisoverslag på din hems!

